Du læser lige nu
En spandfuld opturs life-hacks

En spandfuld opturs life-hacks

Annonce for nemlig.com 


Okay billederne er ret ens.. men jeg kunne ikke vælge. Så blev man mor. Jeg har kun billeder af Alfred på min telefon. Før var det drinks, selfies og træning..

Når der flytter et spædbarn ind på adressen, så ændrer alt sig. Lige fra varigheden af dit bad, hvor tit du får vasket hår, barberet ben, hvornår du skal på toilettet (og hvor længe, i øvrigt), hvornår du skal have noget at spise, støvsuge, kysse på din kæreste/mand/kone, hvornår du skal se dine veninder og så videre og så videre. Selvfølgelig lidt sat på spidsen, men det er nu engang baby der bestemmer. Det er det i hvert fald hos os, lige nu. For det hele glider meget nemmere, når det går efter hans pibe. Og fair nok. Det er ligesom en del af gamet.

For at få det hele til at gå op, har Kristian og jeg lavet et par aftaler. Vi får f.eks. altid take out om fredagen, for Kristian kommer træt hjem fra job og så vil vi bare sidde i sofaen og spise og kigge på Alfred. Dét er sådan en dejlig aftale. Vi får også gjort rent, hvilket virkelig også letter og vi slipper for dumme, ligegyldige diskussioner a la: “jeg gjorde det sidst” og “du støvsuger jo aldrig!” og “hvorfor er det altid mig!“. Jeg har ikke brug for diskussioner med en baby, afbrudt søvn og en røvfuld hormoner. Vi har også en aftale mere, og den har vi faktisk haft siden jeg var højgravid: vi handler ind på nemlig.com. Og dét letter – både hos os, men også for vores økonomi. Vi handler nemlig kun ind én gang om ugen og undgår således at “klat”-handle og falde i spot-hylderne eller købe slik sidst på eftermiddagen hvor blodsukkeret er lavt og stressniveauet højt. Særligt efter mit kejsersnit, hvor jeg ikke måtte løfte mere end 5-10 kilo i de første 8 uger, var det genialt at få varerne bragt lige til døren. Jeg er helt afhængig og jeg håber aldrig at vi går tilbage til at handle på traditionel vis. Og der er gratis fragt i hele marts, hvis du køber 4 ordre i februar. Vi får leveret enten søndag eller mandag og det fungerer rigtig godt. Vi har cirka 7-800 kroner til hver uge og det er altså inklusiv skønhedsprodukter, toiletpapir, tandpasta, vaskepulver etc. Hvis du gerne vil prøve en måltidskasse (skal vi i næste uge), er der 10% på dem alle i hele uge 8!

Med min kode “Matilde75” kan du få 75 kroner i rabat (gælder kun nye kunder og er gyldig til og med d.20/2)

Og hvorfor ikke dele flere life-hacks? De er brugbare – særlige efter at jeg er blevet mor. Og jeg bad derfor jer om at dele jeres bedste life-hack med mig – og der kom så mange! Jeg har forsøgt at dele de fleste, men der var rigtig mange. Men del gerne videre i kommentarfeltet så vi kan hjælpe hinanden. Baby eller ej! Life-hacks kan man aldrig få for mange af!

  • lav mad til flere dage, eventuelt også til madpakken som nemt kan varmes op. Lav en stor portion og frys også ned, så du nemt kan tage op efter en lang dag.
  • køb dig til rengøring hvis du har mulighed for det.
  • bed om hjælp – det er okay at være så presset, at man ikke kan klare det hele selv og de som elsker dig, de vil gerne hjælpe dig.
  • find tøj frem til hele ugen om søndagen. Så slipper du for tøjkriser som kan tage det meste af morgenen. Eller find bare frem til næste dag, inden du går i seng.
  • måltidskasser (husk der er 10% hos nemlig.com hele uge 8, altså fra imorgen!)
  • lav madplan! (det har nemlig.com også fyi!)
  • få en robotstøvsuger..
  • læg rugbrød i blød natten over, nemt at lave øllebrød i mikro ovnen om morgenen.
  • gå i bad om aftenen hvis du kan holde det ud (og ikke sveder som en hest som jeg!)
  • vælg en daginstitution som laver frokost til barnet, så slipper du for dét.
  • lav suppe af de grøntsager som du måske ellers ville have smidt ud og frys ned. Spis med godt brød og så er aftensmaden hjemme.
  • brug 20 minutter hver aften på at rydde op, lægge tøj frem, gøre klar til morgenmad og kaffen. Lyder simpelt men kan spare dig for meget på en travl morgen.
  • rengør i etaper. Støv af den ene dag, støvsug den anden dag, rengør badeværelset den næste og så videre.
  • sænk barren – hellere lidt støv hist og her end at aflyse en aftale. En aftale med en veninde kan virkelig give energi og en masse glæde, som støvsugning trods alt ikke helt kan (i min optik!).
  • flet håret om aftenene, så har du fine krøller om morgenen (eller knaldehår, i mit tilfælde. Men har du fint skandinavisk hår, så kan du garanteret!)
  • TØRSHAMPOO.
  • skræl en røvfuld gulerødder og hav dem i vand i køleskabet. Så har du gnave grønt til de næste par dage.
  • har du flere?

Annonce for nemlig.com

Kommentarer
  • Vi har altid en frossen suppe og nogle kød og melboller i fryseren. Det redder virkelig den slags dage, hvor man er så træt, at man bruger tid på at diskutere hvem der er allermest træt og hvem der skal lave mad.
    Det er ikke sexet, men det virker

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret

© 2021 Matilde Trobeck. All Rights Reserved. A GreatSimple website