Du læser lige nu
“Er du sikker på at der kun er én derinde?”

“Er du sikker på at der kun er én derinde?”

Jeg var i kiosken forleden. Kioskmanden (som enten er mega snakkesaglig, eller tavs som en mur, men  som altid er sød) udbrød: “Er du sikker på at der kun er én derinde?“. Og jeg grinede. For jeg havde overskud den dag. Jeg havde sovet, jeg havde ingen gener, jeg var glad og fuld af overskud. Jeg delte det på story og mange af jer skrev, at I ville være blevet kede af det. Det kunne jeg også nemt. Det kommer meget an på dagsformen, synes jeg. Og vi har forskellige grænser. Og der er også forskel på, hvor meget selvironi vi har – på forskellige dage og på hvilke punkter. Sådan er det i hvert fald for mig. Sommetider har jeg voldsomt meget selvironi, andre dage kender jeg ikke engang ordet.

Fordi at så mange af jer skrev, og delte jeres oplevelser og historier blev jeg inspireret til, at lave dette indlæg. Hvor jeg deler jeres historier. For der er virkelig mange sætninger, som aldrig burde være sagt. Og jeg deler dem her – så du kan læse at du ikke er den eneste, som får latterlige, uforskammede og ubetænksomme sætninger kastet i hovedet. Måske du kan skrive dit bedste comeback i kommentarene? Så kan jeg få lidt på lageret, for det er garanteret ikke sidste gang, at jeg får en ubetænksom kommentar i ansigtet. Og det er da rart at kunne give lidt igen. Ikke for at være uforskammet, men for at spejle afsenderen. For jeg vælger simpelthen at tro, at de fleste af de her kommentarer ikke er sagt i ondskab!

Her kommer de sætninger som i delte med mig:

  • “Hvalen Valborg er skrevet til dig!”
  • “Sjovt du skal sygemeldes med plukkeveer. Din mave er jo ikke særlig stor..”
  • “Du er godt nok stor. Jeg kender en som er gravid med nummer 3 som slet ikke er lige så stor som dig”.
  • “Grineren. Du går som en and”.
  • “Du er jo kæmpe!”
  • “Shit du bliver stor hva’?”.
  • “Tror du ikke at du selv er skyld i den der sukkersyge? Du er jo gigantisk”.
  • “Hvad så tykke?”.
  • “Du ligner Shrek!”.
  • “Du er snart så tyk at du ikke kan lyne din jakke!”.
  • “Har du lår direkte i skoene?”.
  • “Du er jo gravid både foran og bagpå!”.
  • “Du må spise for 2”
  • “Spiser du for to eller hva?”
  • “Det var en kold vinter, hva?”
  • “Endelig er din røv større end min!”
  • “Det hele sidder på maven og røven, hva?”
  • “Den graviditet fik da virkelig ødelagt dine bryster!”
  • “Så kom der kød på kroppen!”
  • “Du er tyk udenpå, men du er tynd indeni”
  • “Har du slugt et par fodbolde?”
  • “Tror du ikke lægen har overset et par stykker derinde?”
  • “Ej hvor sjovt du tager så meget på, så hurtigt. Jeg tog jo kun 11 kg på. Jeg tror også det handler meget om vilje, ikke?”
  • “Ej hvor grineren. Du ligner lidt en mumitrold. Den store af dem!”
  • “Det er sgu da nemmere at hoppe over dig end gå forbi dig!”
  • “Ej hvor sjovt at din røv er lige så stor som din mave”
  • “Tror du at én busbillet er nok?”
  • “Kæft en bred røv du har fået. Den må du være ked af!”
  • “Ej det hele har jo sat sig i dit ansigt!”
  • “Det er dig med de fede ankler”
  • “Hvis du var et badedyr, så ville jeg stoppe med at puste”
  • “Er du gravid eller sidder den kjole bare dårligt på dig?”
  • “Jeg kan slet ikke kende dig, du er godt nok blevet tyk i fjæset”
  • “Jeg har omdøbt dig på min telefon, nu hedder du Fede Dorit”
  • “Du bruger vist graviditeten som undskyldning hva?”
  • “Du må da hellere lige sige til baby at han ikke skal vokse mere!”
  • “Nu skal du vist ikke tage mere på du!”
  • “Shut the frontdoor du er gigantisk jo!”
  • “Hvis jeg var dig ville jeg ikke tage den kjole på igen”
  • Du ligner en hoppeborg!”
  • “Du er ikke smuk som gravid. Godt det ikke er så længe af dit liv”
  • “Det er altså ikke meningen at man skal spise for to…”
  • “Skal vi tale hval sprog til dig?”
  • “Det kan godt være der er en baby derinde, men der må også være en del kage!”
  • “Med de hofter får du hurtigt smuttet ham ud!”

Har du flere? Mens jeg sad og skrev disse, mærkede jeg både forargelse, vrede og tristhed. Jeg var blevet ked af mange af de her, selv på en overskudsdag! Hvad med dig?

Kommentarer (49)
  • Hold da kæft… Min datter er lige blevet 7 uger, og det bedste ved ikke at være gravid længere (altså udover at jeg har fået evnen til at barbere ben igen) er at de der latterlige kommentarer er stoppet. Jeg fik MANGE, og ofte flere gange dagligt. Til sidst blev jeg så ked af at være blevet reduceret til en kropsfunktion som alle tilsyneladende følte behov for at kommentere på, at jeg undlod at gå ud. Det er bare ALDRIG okay at kommentere på nogens krop, udseende eller situation på den måde – heller ikke selv om det som oftest er et klodset forsøg på at engagere sig i den anden.

  • Jeg var lige blevet udskrevet fra sygehuset, hvor jeg havde været indlagt pga hyperemesis (voldsom kvalme og vægttab. Vi havde en tømrer til at gå og lave et værelse. Han spurgte mig om jeg bare gik og dalrede den af og at jeg skulle huske på, at graviditet ikke er en sygdom…

    UD AF MIT HJEM!!

  • Hold da op nogle nederen, lede, ondskabsfulde kommentarer. Jeg fik det helt dårligt af at læse indlægget.

  • Hvis du laver en om ting og kommentarer folk siger efter fødslen, så har jeg lidt at byde ind med 😬 og efter en fødsel er man altså bare rigtig sårbar.

  • Da der var en der sagde til mig jef godt nok var blevet stor, svarede jeg “jeg er gravid, hvad er din undskyldning” 😁 jeg magtede ikke høre på flere kommentarer

  • “Var du også så kraftig / stor i den første graviditet? Min datter har lige født og hendes mave var ligeså stor som din nu”…. uge 25-ish

  • Er du sikker på, at der kun er én… og ja, det var jeg. Min graviditet startede nemlig som en tvillinge graviditet, men det ene foster døde i uge 7.. Og Vi har fået den skønneste datter, som blev i babyhulen tiden ud😊 jeg har virkelig haft lyst til at smide sandheden retur, men oftest er overskuddet bare ikke til det..

  • ‘Så lavt som din mave sidder, så føder du garantetet aaalt for tidligt, man kan se at han allerede har lagt sig til rette’ (sagt da jeg stadig havde 3 mdr tilbage af min graviditet)… Og det var vitterligt min største frygt da jeg var gravid!

    ‘Nå, det er jo snart blevet nemmere at hoppe over dig end at gå udenom’

    ‘Den er godt nok lille den mave, er du sikker på, at han har det godt derinde’

    Alle kommentarer blev sagt af tidligere patienter jeg havde i mit arbejde som fys.

  • Da jeg var i omkring uge 22, var der en kollega på job (en jeg ikke kender), der sagde “Nå, det er dig, der skal have tvillinger”. “Nej, det skal jeg ikke”, svarede jeg pænt. Jeg har aldrig talt med hende, om at jeg var gravid. “Nå, men du ligner ellers en, der skal have tvillinger”, får hun sagt. “Det skal jeg ikke, men han bliver sikkert lang som sin mor”, svarer jeg. Hun blev ved i den rille! Måske var det hendes misforståede måde at forsøge at “redde” den på eller også var hun bare decideret uforskammet.

    Jeg ærgrer mig stadig meget over, at jeg ikke fik sagt til hende, at det var en underlig, upassende og egentlig utroligt ufølsom kommentar. Jeg blev ikke ked af kommentaren, for jeg vidste, at jeg så helt normalt gravid ud. Men jeg var noget paf i situationen. Uanset hvad bør folk slet ikke kommentere på andres kroppe på den måde.

    Alternativt kunne et comeback til “Er du sikker på, at der ikke er flere derinde?” være noget a la “Guuud ja, nu du siger det: Det må jeg da hellere få tjekket. Tak for tippet!” blot for at sætte dem i forlegenhed. Men den slags kræver bare en del overskud i situationen.

  • Har endnu kun fået den med at så kan jeg jo spise for to (sagt af en ikke-vellidt kollega der selv er ret overvægtig). Men jeg er kun 14. Uge og allerede træt af at jeg nu kun er hende den gravide, og folk ikke længere spørger ind til mine andre evner/interesser som før…

  • Min svigerinde kommenterede på min gravide maves udseende – som i at hun synes den så mærkelig/forkert ud. Hun har ikke selv prøvet at være gravid, men blev sgu ked af det.. Nu føler jeg min mave ser forkert gravid ud bare fordi den ikke er perfekt rund.

    • Søde dig, din mave ser IKKE forkert ud. Ingen gravide maver er ens og der findes ikke et facit for, hvordan en gravid mave skal se ud. Strut stol med din mave, jeg er sikker på den er skide smuk.

    • Din mave er på ingen måde forkert!!! ❤️ Den er lige som den skal være, for den indeholder din guldklump ❤️ Min mave har ved begge graviditeter set mere firkantet ud, og hel flad på midten, pga min navle 🙈 Den blev først rund til sidst 🤷🏼‍♀️ Men mine drenge har lagt derind, så jeg er fuldstændig ligeglad 💙💙

  • Min svigermor sagde da jeg lige havde rundet den magiske 12. uge, at selvom jeg var over det mest usikre, så var der jo ingen garanti, og hvis barnet ikke klarede det skulle det fødes uanset..

  • De fleste af de eksempler, er jo direkte ondskabsfulde. Hvad tænker folk dog på.
    Jeg glæder mig til det en dag skal være min tur, men hvis der er nogen der fyrer noget af det der af overfor mig, flyvesparke-planter jeg min dunk i skallen på dem.
    Du er i øvrigt så smuk gravid, Matilde!

  • Det værste jeg var udsat for, var når folk sagde: graviditet er jo ikke en sygdom.. Enig, men nogle af de ting, der fuldte med var nærmest en sygdom. Jeg havde 6 uger hvor jeg ikke kastede op. Jeg fik 2lt væske hver anden dag. Og var seriøst virkelig dårlig.. så for mig, var det lidt som at være syg. Heldigvis kom der et fantastisk resultat ud af det. Men man skal lige tage sig samme for at gøre det igen.

  • Forskellige varianter af: ‘Godt det ikke er mig!’, når folk fandt ud af jeg ventede tvillinger. En kommentar jeg i øvrigt stadig får efter børnene er født… På de gode dage smiler jeg overbærende og tænker, at det sikkert er sagt med den bedste intention (som jeg bare ikke lige kan gennemskue, hvad er), på de mindre gode svarer jeg i en halv-fornærmet tone, at jeg synes, jeg er heldig at have fået hele to dejlige på én gang.

    • Hørt! Jeg er selv tvillingemor! Enten fik man dén du beskriver hvor man føler at man nærmest skal retfærdiggøre dem, ELLER når jeg gik meget træt rundt med tvillingevogn (noglegange ekstremt grådlabil og træt,træt,træt), og så skulle stoppes af alle især ældre damer der så sagde “årh hvor sover de sødt, der er da ik bøvl med dem- det er da dobbelt op på kærlighed”… (efter lange vågne nætter var man lige ved at skrige)… 😂

      Den bedste kommentar var en dag jeg stod og så noget smadret ud.. så kommer en smilende sød dame til mig, ligger en hånd på min arm og siger “Hold ud, det bliver bedre, og så er det det hele værd”.. shit mand.. tak.. så stod jeg der og snøftede med små tårer i øjnene❤️

  • Min daværende veninde sagde at det bar godt at man kunne begynde at se at jeg var gravid, så man ikke troede at jeg bare var fed…

  • Da jeg var gravid med min nu 3 uger gamle datter. Rendte jeg de sidste 7 uger til kontrol i forhold til barnets vægt da de skønnede hende til at være 30% over gennemsnittet. Derfor skulle jeg igangsættes i uge 38. De kommentarer jeg fik af læger og sygeplejersker var bl.a; “du skal holde igen med maden nu, ellers bliver det et enormt barn” (det skal lige siges at jeg tog 4 kg på i graviditeteten og min BMI er normal) “det må jo være graviditetssukkersygen der er grund til det (en diagnose som jeg aldrig har fået og har været til sukkerbelastningstest da der er diabetes i min familie, men den var normal). Da jeg havde født blev jordmoderen chokeret for min datter var skønnet til at veje 4700 g, men hun vejede 3600 g. Havde tilgengæld en moderkage på 1300 g som er svarende til tvillinge moderkage.og det var den der havde fået skønnet op samt mit symfyse/fundus mål. Men de kommentarer gjorde lig ked af det og flov og det et en følelse ingen gravide skal stå med.

  • Der var en vikar på mit gamle job, som sagde til mig da jeg var i 20. Uge med mit første barn. “Er du sikker på barnet har det godt derinde, for din mave er slet ikke vokset ?”
    Rimelig ufølsomt – og jeg måtte ringe til min moster som er jordemoder da jeg havde fri. Og som hun sagde “Baby har det fint – alle maver er forskellige”.
    Andre kommentarer som “hold da op er du sikker på der er en måned til termin, maven er da så stor” i min 2. graviditet, har egentlig bare fået mig til at trække lidt på skuldrene og smilebåndet.
    Det er fordi folk ikke ved hvad de ellers skal sige – så de kommenterer maven ☺️

  • Svigermor sagde til mig da jeg var 12 uger henne og de skulle passe den store da vi skulle til nakkefold ‘Du har godt nok taget på på numsen siden jeg så dig sidst..’ Det var 3 dage siden hun havde set mig!! Jeg blev så gal jeg direkte sagde til hende at det var da den mest underlige og tarvelige ting at sige.. Hun blev så overrasket at hun prøvede at redde den med ‘det var jo bare for sjov’.. 🤦🏻‍♀️

  • MIN EGEN MOR kiggede på mig den anden dag, og udbryder så:
    ‘Du er godt nok blevet stor, Katja! Er der nogen der holder øje med at du vokser som du skal?’

  • Shit hvor er der mange slemme. Jeg er helt målløs over hvad folk kan finde på af sige. Jeg er i uge 20 og har heldigvis ikke oplevet noget så slemt. MEN! Jeg har en idé til et comeback som man stort set kan bruge i alle tilfælde og til at sige med glimt i øjet, at det var over stregen: ‘Jeg er gravid, hvad er din undskyldning?’. Min mors ekskæreste brugte den altid, bare med ‘sådan er jeg født’ i stedet.

  • Min mormor fortalte om engang i 1966 hvor hendes Onkel havde sagt: ‘det må da være forfærdeligt at gå rundt og se sådan ud!’ Så sagde hun bare: ‘Ja men i det mindste går det væk for mig…’

  • “Er det en pige.? Du er godt nok blevet bredrøvet.. det har jeg hørt man bliver med piger”
    Øhm.. tak…. og nej. Det var en dreng..

  • En veninde sagde til mig efter jeg havde født min datter med buldrende svangerskabsforgiftning at jeg nok bare var en af dem der ikke egnede mig til at være gravid.
    Første graviditet (vores søn) havde vi mistet i u22..

    Sådan en kommentar skal man lige fordøje…

  • “Det er da lige ved at være op over var?”
    (Jojo bevares der var en måned tilbage og ja jeg havde taget 25 kg..)

  • Nu er jeg gået glip af den indsamling af kommentarer… jeg vil blot sige, at der findes mindst lige så mange og lige så modbydelige kommentarer, når man er gravid med en lille mave 😔

  • Flere “Er du gravid” i et udbrud helt overrasket.. jeg er i uge 35 dvs. de bare tænker jeg er tyk ? Det har faktisk gjort mig helt vildt ked af det at de ikke ligesom tænker jeg er gravid, jeg render rundt med en badebold på maven 🙈

  • Jamen i guder da!! Det er da simpelthen groft… hold da helt op…. hvad tænker folk dog på, når de siger sådan til et andet menneske. Trist 💔
    Den slags ubehageligheder var jeg forskånet for i min graviditet, gudskelov! Hold op jeg var blevet ked af det, hvis nogen havde sagt lignende til mig.

  • Jeg fik adskillige kommentar på “hvad vejer du? Hvad vejer barnet så nu? Hvor mange kilo har du taget på nu?” Ting folk aldrig ville spørge om, hvis jeg bare havde taget et par kilo på og ikke var gravid..

  • “Hvor meget har du taget på?” “Har du fået strækmærker?” “Du bliver gravid meget på siderne også!”.
    Og bare generelt at folk konstant kommenterer på din krop, hvor stor du er, hvordan du går, står og sidder osv.! Også folk som slet ikke er tæt på.

  • “Er baby meget lille af sin størrelse?” – nej.
    “Er der noget galt med hende, siden du er så lille?” – nej.
    “Man kan overhovedet ikke se, at du er gravid!” – nej, men tro mig, når du (på daværende tidspunkt) har haft hovedet i wc’et i fire måneder, været ved at besvime flere gange, ingen lyst til mad og drikke og synes at alt og alle lugter, så er du bare ikke i tvivl om, at du er gravid.
    Man skal lægge øre til ligeså mange latterlige kommentarer, når man har en “lille” mave i sin graviditet. Som om man ikke har travlt nok med at sammenligne sig selv med alle andre gravide for at forsikre sig, at alt er helt normalt (hvad fanden det så er).

  • Jeg postede forleden følgende på min IG, er i 7 mdr. og var ved at brænde inde med come-backs! 😁 Ofte til folk der ikke engang kender en personligt!

    Gravid = intet filter = alle spørgsmål er tilladt… Eller hvad?

    Efter en lang samtale med min partner forleden, omhandlende nogle af de spørgsmål man skal stå skydeskive til som kommende forældre, har jeg forsøgt at skabe nogle svar på skrift. Vi har bl.a. været meget enige om følgende…

    “Var det planlagt?”
    – Grænseoverskridende… 1. Hvad rager det dig? 2. Forstår ikke interessen i netop dét, hvad vil du med svaret? Fryde dig over hvis IKKE det var planlagt? 3. Ja det var planlagt. Smed p-ringen, fik mit lort og blev gravid på første ægløsning, i øvrigt en uge før tid (flere detaljer?) – en kærlig tanke til de som har kæmpet for at få et barn i årevis – eller de enlige, jeg ville føle mig temmelig sårbar i et sådant privat spørgsmål hvis det var mig. 4. Hvis ikke at mit barn ikke været planlagt, hvad får dig så til at tro at jeg ville have lyst til at italesætte dette overfor dig. Desuden er alle kommende børn planlagte, hvis ikke af mor og far, så af baby.

    “Hvor meget har du taget på?”
    – Ej, men come on… “Hvad med dig selv?” – spørger jeg, alt imens at jeg lige rører lidt ved dine mave deller uden at spørge om det er ok først…

    “Er du klar til ikke at sove i 5 år og distancere dig fra din partner?”
    – Ja da, det er faktisk udelukkende derfor at vi har valgt at få børn. Vi hader hinanden og vi hader at sove.

    “Graviditet er ikke er sygdom…”
    – Har fra start valgt kun at ytre mig positivt til omverdenen for at slippe for præcis sådanne kommentarer. Konklusion til andre gravide: det virker ikke – vi lever i en land regeret af janteloven. Prøv med: “Jeg har det FANTASTISK GODT!”, så vil svaret være: “Dejligt, men graviditet er jo heller ikke en sygdom!”… Fedt sagt, det har jeg sgu egenligt aldrig tænkt på, Einstein.

    “Er det godt at spise/drikke det der når man er gravid?”
    – Mmh, prøv at spørg alle andre end mig, de ved det tydeligvis bedre. Så vil jeg nyde min iskaffe og supplere med flødeskum på toppen, alt imens du inspicerer dit forskningsprojekt og forsøger dig med at plykke skyld udover mig og min mave. Forresten, så virker det ikke rigtigt…

    Det er ifl. flertallet SÅ HÅRDT at få børn. Selvfølgelig! Hvad ellers? Alt der involverer kærlighed eller manglende basale behov så som søvnmangel er som regel lidt op ad bakke til tider – det er vel for fanden ikke raket videnskab. MEN: før det bliver til noget specifikt der er hårdt, så har vi med garanti prøvet værre. Så svaret hertil vil være følgende: få nogle rigtige problemer og ring endelig, så står vi klar med alle mulige slags råd. Her tyder det nemlig på at vi er mere erfarne end dig.

    Så længe vi ikke er på kanten af døden, så er “hårdt” en subjektiv vurdering, eller en illusion om man vil. Livet er hvad man gør det til! ❤️

  • Det må da være lige op over hva,? (6mdr henne)
    Når jeg så min onkel, blev der hver gang, uden undtagelse sunget ‘Hvaaalen Valborg’ 😔..
    Og den værste, ‘Ja det handler jo om hvad man propper i munden, det er et valg hvor meget man vil tage på som gravid, og du har valgt at spise for 2 jo’ 😒😒😒😒

  • Har selv ingen børn(de kommer først om nogle år), men hold kæft folk kan være nederen?? Bliver helt ked af det at læse alle jeres kommentarer.. En graviditet er jo noget af det smukkeste!!

  • Da jeg gik gravid med min datter, da møte jeg naboen i opgangen. Det var min uge til at feje/vaske, og jeg kæmpede mig igennem opgaven med bækkenløsning. Naboen spurgte hvordan det gik, jeg jeg svarede “det går jo fremad, men det er hårdt med bækkenløsning!”. Så fik jeg kommentaren i hovedet “Ja, men folk der træner får ikke bækkenløsning!” – jeg trænede 2 gange om dagen 5-6 dage om ugen før jeg blev gravid.. Damen som sagde dette har ingen børn og er næsten 70 år gammel 😠

  • Min svigerinde sendte mig links til tre forskellige slankekure og efterfødselstræningstræning. Så jeg kunne tabe “alt det jeg havde taget på”. Jeg var i uge 38, og havde taget knap 7,5kg på.

    Hun var også chokeret over at vores baby ikke var større (end helt gennemsnitlig), når nu jeg havde taget så meget på. Altså 8,5 kg i alt, 12 dage over termin.

    • Har hun selv været gravid? Ellers håber jeg, at hun tager 30 kg. på, når hun bliver det. Hun lyder skrækkelig 😅

  • Svigermors kommentar da jeg var i slutningen af graviditeten med tvillinger ( havde kun taget 10kg på og det sad lige på maven ) bare rolig du skal nok blive pæn igen 😳 og det var ikke fordi jeg havde efterspurgt en kommentar på min krops udseende!

  • Sagt fra en læge jeg kender privat, nok mest sagt i sjov, da jeg var 6 måneder henne: “hold da kæft, øh – du kan være ganske rolig, jeg har et “fødekit” bag i bilen”…. behøver jeg nævne jeg tog 10 kg på i alt i hele graviditeten🤷‍♀️

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret

© 2021 Matilde Trobeck. All Rights Reserved. A GreatSimple website