Jeg er i uge 38. Det er tungt. De sidste par uger er det virkelig blevet fysisk udfordrende. Jeg bruger lang tid på at komme op af sengen, ud på toilettet (tisser 2-3 gange i timen), jeg er længe om at gå fra A til B, om at tage tøj på, om at gå i bad..jeg kan blive ved. Det er komisk og røv-irriterende. Men jeg er jo aldrig alene – i kender det og i har delt jeres erfaringer med mig. Jeg deler hermed listen: “du ved at du er højgravid når…“:
- du altid har en plet på maven fordi den snupper det mad du taber.
- sofaen vinder over stort set alting.
- du vælger klipklappere, selv om vinteren, fordi der er alt for langt ned til fødderne.
- det er bedre at sove halvdårligt, end at skulle bruge tid og kræfter på at vende sig.
- du helst vil være nøgen, fordi du sveder og konstant har varmen.
- du bruger maven som bord.
- du pruster og stønner mens du forsøger at få sokker på.
- du ikke længere kan se din tissekone eller tilstanden af behåringen.
- du forsøger at holde styr på behåringen down under, men indser at der er flere helligdage end glatte områder.
- tingene bliver liggende på gulvet.
- du bliver våd på maven når du vasker op, fordi maven hænger indover vasken.
- din mave bliver brændt på gryder og pander, fordi du ikke kan koordinere afstande med den voksende mave.
- du ikke længere kan klippe dine tånegle selv.
- du begynder at snorke.
- du ikke længere kan huske hvordan underetagen ser ud.
- du ikke længere kan se dine fødder.
- du ikke længere kan se hvilken farve trusser du har på.
- dine fødder sover.
- dine ben sover når du tisser.
- du får hæmorider fordi der er så meget pres på det hele dernede.
- et spark inde i maven kan redde din dag.
- du kan tisse 2-3 gange i træk, fordi du konstant har pres på.
- du drømmer om velcrosko.
- du ikke længere kan tørre dig selv efter toiletbesøg.
- du bliver forpustet af at tale.
- du bliver forpustet af at gå ud i køkkenet.
- du bliver forpustet af at vaske op, lave mad, gå i bad, skifte sengetøj.
- du konstant er sulten.
- du går ind i folk med maven.
- du altid ved hvor det nærmeste toilet er.
- du ufrivilligt prutter.
- du ofte mister balancen, fordi tyndepunktet har ændret sig.
- du får kram fra siden eller bagfra fordi folk ellers ikke kan komme ind til dig.
- du bruger lang tid på at sætte dig ind i bilen, få sele på, lukke døren og komme videre.
- du bliver glad for gummistøvler, fordi du bare lige kan træde ned i dem.
- dine trøjer stumper og du flasher maveskind konstant.
- du tisser lidt hver gang du nyser eller hoster.
- du sumosquatter hver gang du skal samle noget op fra gulvet.
- du bliver forpustet ved tanken om trapper.
- du bruger elevatorer hver eneste dag og hver gang det er muligt.
Har du flere?
Jeg brækkede et sidespejl af en bil på parkeringspladsen ved Babysam, den dag vi fik at vide, at vi ventede en dreng – jeg havde simpelthen fejlbedømt afstanden mellem bilerne – nå men damen grinede og fik penge til et nyt spejl 😊
Jeg skulle gå med støttestrømper op til lysken og havde bækkenløsning. Der kan man fandeme tale om at blive forpustet 😂😲
Du vælter ting ned fra borde med maven og støder ind i andre pga fejlslået afstandsbedømmelse
Da jeg måtte få omkring 10 mennesker til at gå ud af en overfyldt burgershack, fordi døren åbnede indad og jeg på ingen måde kunne klemme mig igennem…
Du har brug for assistance hver gang du skal op af sofaen 🤣
Når du små tuder når ex kronprinsessen bliver nævnt 🙈 det fortsatte i flere år efter fødslen 😬
Endte med taljemål på 138 cm 😳 og nej hvor var det ømt med den vraltende måde at gå på 😆
Men hey hele 3 gange kom jeg hele vejen og fik mega store drenge. (4550, 5000 og 3 uger før termin 4000 g)
Du ved du er højgravid når du, bare for at være på den sikre side, krydser dine ben når du skal nyse!