Du læser lige nu
Årets nedture

Årets nedture

Vanen tro: årets nedture. Imorgen kommer årets opture. Læs sidste års nedture her.

Det har faktisk været svært at finde årets nedture. Hvilken befrielse! De sidste mange år har det været svært at vælge hvilke, jeg skulle skrive om. Men 2018 har på mange måder været et godt år. Et år som startede hårdt og ensomt, men som slutter med en masse kærlighed, sommerfugle og mange, mange gode oplevelser. MEN! Indlægget her er dedikeret til alt det lortede. De ting, oplevelser og mennesker som gjorde mig ked af det, sårede mig men som også gjorde mig stærkere. Jeg forsøger at gøre det så kronologisk som muligt:

  • for præcis et år siden mødte jeg “Hånden“. Hans navn kom aldrig på bloggen og det kommer det aldrig til. En hæsblæsende romance som varede mindre end 3 måneder. Jeg var dybt forelsket i ham, men det skulle ikke være ham og jeg. Det tog mig lang tid at forstå. Længe slikkede jeg mine sår, savnede ham og jeg følte pludselig ensomheden hårdere og langt mere brutal, end før ham. Jeg lå på min sofa i en uge og kiggede op i loftet. Jeg græd ikke. Jeg mærkede ingenting. Jeg skrev et par indlæg om ham. Fordi det altid hjælper at skrive. Sådan får jeg tingene ud af mit system. Bearbejdet. 3 måneders kærlighed er ét af de mest læste, i år. Jeg lærte nemlig at det ikke er tiden som definerer mængden af kærlighed. Jeg elskede kort og hårdt, men jeg elskede ikke mindre. Hånden var et hårdt kapitel i 2018.
  • Ensomhed har igen været en følelse, som har spillet en stor rolle i mit liv. Ensomhed er en svær størrelse. Den kommer altid uanmeldt og kan virke altomsluttende. Efter romancen døde i marts, blev Ensomheden en fast gæst i mit hjem. I mit hjerte. Ensomhed er noget af det, som jeg finder mest udfordrende. Det er så svært at forklare, det kan være svært at rumme og ensomhed kan føles fysisk. Jeg bliver ofte spurgt hvordan jeg er sluppet af, med ensomheden. Du kan ikke slippe af med ensomheden. Den er et grundvilkår. For os alle. Og den er en naturlig del af vores liv. Men jeg har lært at rumme den, for det meste. Men ensomhed har igen været en del af mit 2018. Husk min gruppe på facebook: “Find en veninde #dueraldrigalene“, hvor du kan møde andre som mangler en veninde eller en at træne sammen med.
  • Efter Hånden gik der et par måneder, før jeg turde at kaste mig ud i dating igen. Men i begyndelsen af sommeren tog jeg en beslutning. Jeg ville date amok. For jeg ville gerne have en kæreste. Jeg installerede en dating app og gik til makronerne. Inviterede mænd ud til en øl og en svømmetur på Amager Strand. I øvrigt en udmærket måde at date på – afslappet og du får ham samtidig at se i badetøj.. Jeg mødte en sød mand. Vi kan kalde ham for.. Suitet. For sådan et bar han tit. Det kan jeg rigtig godt lide, når mænd er iklædt. Vi datede henover sommeren. Jeg blev aldrig forelsket i ham. Men jeg blev glad for ham og vi hyggede os og tilbragte meget tid sammen. Efter 2,5 måned opdagede jeg, at han igen var aktiv på Tinder. Uden at sige det til – vel at mærke. Jeg gav mig selv lov til at græde i én dag. Mere skulle han ikke koste. Jeg græd ikke over ham, men over den måde, som han behandlede mig på. Jeg skrev indlægget her, som du måske kan nikke genkendende til. Jeg har efterhånden skrevet mange indlæg om dating. Tinder indlæggene er legendariske og dem kan du finde her, her og her. Jeg har skrevet om hvordan du dater seriøst, hvad mænd kan finde på at sige under sex og et indlæg som du kan læse, hvis du lige er blevet droppet brutalt.
  • Bryster. I november fandt jeg knuder i mit bryst. Jeg ved endnu ikke, hvordan det ender. Jeg skal på brystkirugisk på onsdag. Og jeg ser frem til, at få vished, ro i maven og til at jeg igen kan trække vejret helt ned i maven.

Hvad var dine nedture i 2018?

 

Kommentarer (35)
  • At gå ind i 2018, hvor jeg skulle have født min baby – men som døde! Nu går vi snart ind i januar 2019, hvor vores nye baby kommer 💙

    • Åhhh, det har jeg lige været ude for, fik fjernet her den 21. Dec ( umenneskeligt inden jul) håber også at 2019 bliver året hvor det lykkedes for os, men tillykke med den nye baby💙

  • December har været absolut 2018’s mest nederen måned. Jeg har været indlagt to gange og først lige før jul, kom lægerne frem til, at jeg har betændelse i en udposning på min tarm, måske endda morbus chrons. Tilbragte tre døgn på sygehuset, kom hjem til jul og nu er det som om, at betændelsen er tilbage.
    I morgen skal jeg til kontrol, og jeg ender sikkert med en 3. indlæggelse på under en måned, og hvem ved? Måske en maveoperation til at peppe nytåret op med 😳

    • Rigtig god bedring, du fortjener sgu et kram! Jeg har selv været sat til vægs efter en veninde hoppede op på ryggen af mig slut november. Nytår kom an for sævan.. kæmpe kramherfra

    • Puha, god bedring. Jeg var selv indlagt sidste år for betændelse i mine tarme. Det var ikke sjovt! Det endte med en operation. Jeg var heldigvis på benene igen efter en uges tid.☺️👍🏻

  • hvert år bliver jeg ramt af en tristhed, håbløshed og mangel på gåpåmod om vinteren. I år har jeg lært at acceptere det.

  • Ét år som startede med fertilitetsudredning og stadig ingen baby. Håber at år 2019 bliver året hvor vi endelig bliver forældre.

    • Me to, føler med dig, det er så mega barsk:( må 2019 blive året hvor alle som kæmper med fertilitetsbehandling, lykkedes🤞🏻🙏🏻❤️

    • Kære Sophie, jeg og min kæreste står netop overfor at skulle begynde fertilitetsbehandling. Jeg krydser sådan fingre for, at det lykkes for jer i 2019. KH Agnethe

  • Puha, sikke en omgang. Jeg er ved at være en af dine “faste følgere” og jeg må indrømme at jeg er glad på dine vegne – at du har findet en, der VIL dig og VÆlGER dig til…
    Mit år 2018 har været et hektisk arbejds år, hvor jeg har brugt mange penge på ligegyldigt lort, istedet for f.eks rejser og oplevelser… Det er klart noget som jeg vil prioritere og tænke mere over i 2019… Mit forbrug!….
    Min decmeber var klart den hårdeste måned af dem alle, da jeg har været indlagt 2 gange på hospitalet og sidst en ugen op til juleaften + jeg oven i købet havde en eksamensopgave, der skulle afleveres omkring den 20 decmeber… Jeg var bogstaveligt talt FUCKT!… Men jeg klarede den. Trods alt. Selvom min gruppe ikke gider gå til eksamen med mig pga. mit mentale fravær.
    Alt går. Alt skal gå.
    2019 håber jeg bringer mere med – men det kræver også at JEG er med…
    Alt held og lykke til dig, skønne menneske!

  • 2018 var året, hvor jeg fik konstateret angst, fik hjernerystelse og forstuvede min højre fod. Ingen af tingene er jeg endnu kommet over. Desuden er det året, hvor min kæreste og jeg, er blevet henvist til fertilitetsbehandling. Jeg håber, at 2018 bliver mit og vores år.

  • 2018 var året hvor min far dukkede op efter at have været forsvundet i 18 år og døde 3 uger efter at han kom tilbage i mit liv! Det væltede hele min verden og en bragende PTSD jeg har kæmpet med i mange år tog fat sin slutning! PTSD’en blev virkelig sat på prøve da min morfar døde i starten af december og jeg dermed var tvunget til at være i lokale med mit barndomsmonster aka. manden der begik overgreb på mig fra jeg var 6-15 år gammel! Samtidig med alt dette, var det året hvor mit forhold igennem 8 år til mine børns far, måtte tages op til revision og vi var enige om at det ikke skulle fortsætte!

    Alt I alt, så må 2018 bare gerne gå væk, nu 😔

  • Min kæreste landede på sygehuset d. 11/1 2018 hvor de fandt en blodprop i hjernen. Han var indlagt i 14 dage. Kom hjem igen. Fik det voldsomt dårligt igen 14 dage efter og blev indlagt igen og kastet lidt rundt for at finde ud hvad han fejlede. Han havde så en super sjælden blodsygdom, som aldrig går væk. Så det er til Odense (fra Sydjylland) hver 2. mandag og få behandling.
    Derudover mistede jeg mit arbejde, som jeg ellers var rigtig glad for, men som der lige var en kollega der skulle smadre for mig. Jeg starter dog nyt i 2019, så nu håber jeg godt nok det er mit/vores år..

  • Jeg fik konstateret en svær depression i starten af året og mistede mig selv og troen på hvem jeg var! Dette er nu også blevet årets optur, da det har lært mig en masse om mig selv og at jeg er fantastisk ligesom jeg er! Nogle gange skal der kæmpe nedture til at få de største opture.

  • Min største nedtur i 2018 var da min far døde efter mange års sygdom. Sorgen er blevet en fast følgesvend for mig efter han døde. Jeg har aldrig før følt mig så ensom og isoleret før – sorgen og ensomheden følges åbenbart ad.

  • Udover diverse failede dates – som jeg ingen anelse om hvordan bliver vwd med at gå galt, så har der været fire fyrringsrunder på mit arbejde, som godt nok ikke er gået ud over mig, men som påvirker min afdeling – og derved også stemningen.. i februar fik min far komstateret kræft – og døde i september. Det har væltet vores verden – både for mine søskende og jeg, og ikke mindst for min mor. 💔 Denne jul er hæslig.. oven i ligger både min søster og jeg syge her d. 27.dec og kommer ikke med til julefrokost.

    Jwg ville ønske jeg havde en masse at komme med til de positive ting, men desværre kan jeg ikke se dem lige nu….

  • Jeg fik i starten af året konstateret en stofskiftesygdom, som jeg skal kæmpe med resten af livet. Den var hård at sluge. I juni fandt jeg ud af, at jeg efter 2 års forsøg, endelig var blevet gravid. Desværre endte lykken brat måneden efter, da der ikke længere var hjerteslag. Så jeg fik en medicinsk abort. Dog med komplikationer, hvor jeg blev hentet med ambulance og indlagt grundet blodmangel en måned efter.aborten. 2018 var også året, hvor jeg måtte indse, at jeg alligevel ikke ville blive færdiguddannet i år. 2018 var et hårdt år.

  • 2018 var året, hvor jeg for første gang fik knust mit hjerte. Min kæreste og jeg gik fra hinanden i sommers, og jeg er stadig ulykkelig. Jeg savner ham hver dag, selvom jeg har indset, at han ikke var en skid værd. Jeg tænker stadig på ham hver dag, og jeg møder ham tit i mine drømme. Forfærdeligt! Jeg søger en ny kærlighed, men om det “bare” er for at fylde tomrummet ud, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg savner min ekskæreste, selvom jeg ikke burde. Håber, jeg kan glemme ham i 2019….

  • I 2018 mistede jeg min svigerinde til cancer – det var virkelig nedtur!! Det står i kortene at 2019 bliver et godt år – det satser jeg på ❤️ Kram til dig

  • I slutningen af januar mistede jeg mit job, 14 dage senere min bedstefar. Da chokket havde lagt sagt, og sorgen blev en følgesvend, miatede jeg min bedstemor – 2 måneder efter. Har ikke lidt store tab af personer i livet, så det slog mig hårdt. Jeg tog efterfølgende ud i verden for at arbejde over sommeren, og har de sidste par måneder ikke arbejdet, men ‘gemt’ mig i min egen lille boble. Jeg tænker på dem hver dag, og græder næsten hver aften inden jeg falder i søvn. Til trods for at jeg har en dejlig mand i mit liv(som jeg er panisk angst for at miste) og en fantastisk familie, er sorgen over mine tab blevet en skygge der følger mig. I 2019,vil jeg ikke lade den definere mig.

  • I år var året hvor jeg for alvor måtte indse at min søn har en gennemgribende udviklingsforstyrelse (højst sandsynligt autisme) og aldrig kommer til at være et normalt barn. Jeg har det meste af efteråret og stadig, sørget over tabet af den dreng og det familieliv vi aldrig får..

  • Gravid i 7ende måned med vores søn, fik jeg konstateret aggressiv nyrekræft som har spredt sig til lungen og brysthulen. Vores søn kom med kejsersnit 7 uger før termin, så jeg kunne komme i behandling. Jeg ved endnu ikke, om, eller nærmere hvornår, jeg kommer til at dø af min kræft. Og angsten for at skulle forlade min lille familie er altoverskyggende. 2019 har bare at bringe gode nyheder med min næste scanning. Det fortjener min mand og min lille søn ❤️

    • De bedste tanker til dig og din familie 🙏❤ Håber I den grad at 2019 bringer dig medvind ❤

    • Hvor er jeg ked af at læse din tekst. Jeg kender dig ikke, men ønsker dig alt det bedste.

  • Det er barsk og rørende læsning her i kommentarsporet. De bump, som har været på min vej i det forgangne år, burde jeg næsten skamme mig over. Det er småting Jeg sender medvind og gruppekram til alle I seje kvinder derude!

  • Mit 2018 har været et hårdt år. Den 21. Januar kom politiet og bankede på min dør for at høre om jeg var datter til min far, da vidste jeg at han var død. Hele den første del af 2018 er som en tåge for mig, hvor min søster og jeg fik arrangeret begravelse og delte hans ting og fik sagt farvel. Det var uendeligt hårdt. Samtidig har jeg sagt farvel til en del venner og veninder i 2018. Venner der viste sig ikke at være gode for mig. Det har både været godt og skidt da det er godt at give slip på mennesker der ikke er gode for en, men jeg har også mærket ensomheden endnu mere. I dag har jeg lige fået at vide at min hund muligvis har kræft, og skal have opereret en knude væk d.3. Januar. Jeg er single og min hund betyder rigtig meget for mig.

    2019 håber jeg bliver et år med nye bekendtskaber, måske endda en kæreste og en rask hund. ❤️

  • I år var er kæmpe lorteår. Jeg startede med at blive fyret i en nedskæring samme uge som jeg havde besluttet at jeg ville skilles fra min mand. Så blev jeg boligløs, single og jobløs på én gang. Jeg brugte et par måneder på at samle mig selv op og havnede i en ny lejlighed med et utrolig forvirret sind. Få uger efter fortalte min far mig at han har uhelbredelig kræft og at jeg skal miste ham. Det har overskygget alt det andet. Alt er jo aldrig kun negativt og jeg er vokset enormt som menneske, er kommet tættere på min far end nogensinde, har nogen fantastiske venner og veninder. Og et nyt job. Men det her år kan bare skride af helvedes til.

    • Puha, får helt ondt i maven af at læse din kommentar. Det er dælme hårdt. Sender en masse kærlighed din vej og håber på at dit 2019 bliver et meget bedre år ❤️❤️

  • Stress
    Arbejdsløshed
    Fra min kæreste – sammen igen
    Far døde efter 2,5 års kræft forløb.

    Er så klar til 2019, det kan kun blive bedre.

  • 2018 har for mit vedkommende godt nok også været et enormt hårdt år. I starten af året, mere konkret februar måned blev jeg single igen efter 3 1/2 års forhold. Det gjorde rigtig ondt. Jeg kæmpede hele foråret med kærestesorg, vænne mig til livet i DK efter at have boet i udlandet i 6 måneder, et langt renoveringsprojekt af lejlighed, overnormere mit sidste semester af min bachelor samtidig med at jeg skulle skrive bachelorprojekt hvor alt gik galt. Heldigvis flaskede det hele sig i sommers, men min krop sagde fra og jeg gik ned med voldsom stress og angst. Det har gjort at jeg har kæmpet hele efteråret med at være syg, specielt fordi dette har udløst/gjort jeg har irritabel tyktarm. For så at gøre det hele værre fik min lillesøster på 22 år som jegå er meget tæt med konstateret kræft her i december måned, og heldigvis lige blevet opereret men det gør bare ondt indeni.
    Jeg håber virkelig 2019 er året hvor min egen krop og sind bliver rask igen, hvor min lillesøster bliver kræffri/rask og hvor jeg også kan få lov til at møde en sød kæreste/en at dele livet med ❤️

  • At gå fra sin kæresteog så finde sammen igen – eller ihvertfald forsøge at hele sårene.
    Samtidig med at jeg har haft krise på mit arbejde
    Jeg har aldrig grædt så meget som i November og December. Jeg havde 3 uger i træk, hvor jeg græd hver dag.
    I 2019 ønsker jeg bare at blive lidt glad igen.

  • 2018 blev jeg færdig uddannet som fysioterapeut. Jeg har fortrudt det så meget. Jeg har haft det et frygteligt job på et plejehjem. Jeg havde så meget angst og græd mig selv i søvn hver nat. jeg var nødt til at sige op. Jeg har mistet troen på at jeg kan finde et arbejde som jeg kan blive glad inden for branchen.
    Grundet udanneldrdloftet har jeg ikke mange muligheder for at tage en ny uddannelse…. Men jeg skal være mor i 2019. Det hele skal nok løse sig og jeg må finde mig selv 🙂

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret

© 2021 Matilde Trobeck. All Rights Reserved. A GreatSimple website