Du læser lige nu
Om at være flov over sit kaos

Om at være flov over sit kaos

IMG_0126

Det her er sådan et indlæg, som jeg har overvejet og brygget på længe. Rigtig længe. Men det blev ved med at vende tilbage til mig og derfor måtte jeg skrive det. Selvom jeg krummer mine tæer lidt, har lidt mavepine, er lidt flov, er usikker som ind i helvede over det. Men – det hjælper mig at skrive det, få det ud, udgivet, få det læst og så plejer følelsen langsomt at forsvinde – det er lidt terapeutisk at få det skrevet. Selvom det også er pisse grænseoverskridende og vildt personligt.

Der har i nogle år hersket kaos i mit liv. Virkelig kaos! Jeg har mistet min lillebror, jeg er flyttet til byen (hvilket var hårdt for mine forældre), jeg er blevet single, jeg har købt en lejlighed, jeg har ændret mit liv voldsomt meget, de sidste par år. Flovheden over mit kaos ramte mig, da jeg talte med en kollega for nogle uger siden. Hun spurgte sødt ind til mig og jeg hørte mig selv sige: “nu har jeg købt en lejlighed og så starter jeg på en frisk.. Ja, igen, altså..“. Hun var sød og glædede sig på mine vegne. Men jeg tænkte over mit svar resten af dagen og flere gange siden. Jeg hørte mig selv sige præcis samme sætning tilbage i vinter, hvor min kæreste (som nu er ekskæreste) og jeg solgte vores hus og flyttede til byen, netop for at “starte på en frisk” efter min lillebrors død og nogle andre ting, som jeg ikke er helt klar til at skrive om, endnu. Få måneder senere, hører jeg mig selv sige det samme igen. Og jeg blev flov.

Flov over at jeg åbenbart er “hende der ikke rigtig har styr på sit liv“. Jeg kigger på andre mennesker i mit liv, som er på samme alder og som har ret godt styr på deres shit. Jeg har en veninde som har hus, mand, to børn, have, bil, råd til rejser og dyre møbler. Jeg har en veninde som lige har fundet en kæreste og som er vildt forelsket og lykkelig. Min anden veninde har også lige mødt en, som hun er helt forgabt i. De fleste piger som jeg træner med har fast kæreste, bor sammen med ham/hende og virker til at have styr på deres liv.

Og så er der mig. Som pt. bor mere eller mindre i flyttekasser, ikke rigtig har nogle møbler, ikke rigtig har penge til at købe nogle, jeg har ikke drømmen om en familie, faktisk tror jeg slet ikke at jeg vil have børn, jeg skal slet ikke have en kæreste. Mit liv er bare lidt rodet, jeg lever lidt en dag af gangen, jeg har ikke de store planer. Og det er ikke så normalt som 27-årig – er min fornemmelse. Jeg blev i hvert fald flov over, at der er så meget rod i mit liv, at jeg har haft så meget kaos og ulykke – selvom det (hele) ikke er min egen skyld, så syntes jeg at det var flovt. Fordi jeg igen skulle flytte, igen græder lidt på arbejdet, igen ser tyndslidt ud, igen står lidt på bar bund.

Er jeg den eneste, som kan få den følelse? Jeg tænker at det er et tabu, hvis man har det sådan. Derfor skriver jeg det som det er, også selvom jeg synes det er totalt flovt og virkelig grænseoverskridende. Men – sådan er det jo, sådan er min verden og sådan er min blog: ærlig og uden nogle former for filtre.

Kommentarer (34)
  • Der er slet ingen grund til at krumme tæer, hvis du spørger mig! Jeg er selv 25 år, bor på kollegie, har et lille (jaja, det bilder jeg mig selv ind) SU-lån, skal starte kandidat til sommer, som jeg ikke er sikker på er det rigtige, jeg har aldrig haft en kæreste og er efterhånden blevet i tvivl om det er muligt for mig. Når jeg også gør status, så er det hele sgu også lidt rodet, og jeg ved ikke hvor jeg er om et eller to år eller hvad jeg vil arbejde med, når jeg er uddannet. Men helt ærligt, så er det også ok! For jeg er i bund og grund glad for min hverdag og det der skaber mine omgivelser. Jeg tror i høj grad det handler om accept og ikke om at ærgrer sig over, at man ikke loge selv er samme sted som veninder, selvom man gerne vil derhen engang i fremtiden.
    Du er stadig ung Mathilde! Nyd det mens det er, og vær’ glad for de kvaliteter der er i dit liv!!

  • Et mistet barn, et forlist studie, en skilsmisse, en kronisk sygdom og en diagnose som udbrændt. Kaos kan vist også godt beskrive mange af mine år og skammen – den kender jeg så udmærket. Men jeg er vokset som menneske af det og er gået fra at føle mig identitetsløs og ikke vide hvem jeg var, til at finde ind til kernen af mig. Jeg kan anbefale en god terapeut 😉

  • Du er bestemt ikke den eneste der har det sådan. Jeg er nok en de piger du vil mene der har styr på livet; nyt hus, kæreste (snart mand), en lækker lille pige, husdyr, to uddannelser og fast arbejde. Ja det virker jo som liver er helt fantastisk når man har alt dette, men jeg har så meget lort med fra min barndom at jeg i mange år har ladet ødelægge mit voksne liv, det er slut nu! Jeg har erkendt at jeg ikke selv kan få styr på alt mit kaos at jeg har kontaktet en psykolog. Jeg har altid kæmpet med at skulle bryde den sociale arv, som nogle mennesker ikke mener er muligt – men hey jeg gjorde det og ikke engang det er jeg helt stolt over!
    Selvom folk virker til at have styr på tingene, er det ikke altid den rigtige billede, hver familie har sine egne problemer – om de er synlige eller ej vælger personen selv alt efter hvilken facade de sætte op…
    Grib dagen, nyd livet, vær din egen lykkesmed, ingen andre end dig selv kan stå i vejen for din lykke

  • Ork, der er jo ingen af os, der har 100 % styr på det. Hvis nogen insinuerer, at de har, så lyver de
    Jeg synes, at du anskuer det forkert – hvilket dog er meget forståeligt, fordi du netop føler, at du står i kaos for tiden.

    Prøv om du kan se på det sådan her i stedet: du er 27 år og single, og bor i din egen lejlighed i København. Du er sund og rask. Du er i en position ligenu, hvor du kan gøre, præcis som du vil – i modsætning til mange af dine jævnaldrende, som du beskriver som meget etablerede. Du kan selv planlægge din træning, hverdag, vinorgier og spise snøfler til morgenmad – DU bestemmer! Omfavn det! Du skal nok tidsnok få styr på dit lort, finde en kæreste, der synes, at du er klammo, når du spiser snøfler til morgenmad, og når det sker, så vil jeg bide spids på, at du trods alt kan se tilbage på den kaotiske periode i dit liv. For der er masser af gode elementer. Find dem, fokuser på dem, glæd dig ved dem. Du lærer sindssygt meget af dette.

    Hilsen en 30-årig jyde i Kbh, som ikke engang er færdiguddannet endnu, flyttede fra sin kæreste i vinter og nu stadig sover på en lånt enkeltmandsseng.

  • Jeg gad godt, at man kunne have skrevet privat til dig. Men nej, du er ikke alene med den følelse. Siden jeg mistede min far for 5 år siden, som jeg boede alene med, som var min absolutte bedste ven og støtte, har jeg levet lidt som var hver dag den sidste. Altid gjort hvad jeg har haft mest lyst til og ikke tvunget mig selv igennem ting bare fordi man burde, som fx at tage en uddannelse. Jeg har været single i alle 5 år og har også svært ved at forestille mig andet. Jeg gør bare de ting der gør mig glad og skal ikke nå noget, selvom andre er så meget længere, Jeg kunne skrive en hel masse, men jeg vil bare fortælle du ikke er alene.

  • Verdens bedste blogindlæg! Det skal ikke være så fint og poleret det hele. For du er langt fra den eneste, der er 27 år og lidt rundt på gulvet.
    Efter et fast forhold gennem mine 20’ere, står jeg pludselig alene. Så skulle jeg altså alligevel ikke tilbringe resten af mit liv med ham fyren. Og nu står jeg så og skal starte forfra, mens alle mine veninder avler og bliver gift. Jeg har heller ikke bil eller min egen bolig. Men det stresser mig heldigvis ikke. – Størstedelen af tiden. For mig at se handler det nemlig om at overveje, hvornår man synes, man har succes og styr på sit shit.
    Jeg har jordens bedste job – er virkelig glad for det, og mine fremtidsmuligheder på jobfronten er gode. Det er da en succes.
    Jeg har de skønneste veninde, som tager tid til mig, selvom de har børn, mand og voksneting, der skal passes. Og vi er stadig lige så gode veninder, som dengang vi var 18 år og drak os fulde i byen. Det er da en succes.
    Og så har jeg jordens bedste familie. Succes.
    Så kan det godt være, at kærlighedslivet og andre punkter halter, men det handler også om, hvornår man selv bliver tilfreds i sit eget liv. Hvornår man bare læner sig tilbage og nyder, at man egentlig har det meget godt. Selvom der er ting, der virker rodet.

  • Kære Matilde.

    Her en kommentar fra en af dem med styr på livet.
    27 år, meget fast kæreste, ejerlejlighed, uddannet, økonomisk frihed og termin om 12 dage, en hund og en bil med plads til barnevogn, venneparsmiddage og venindebrunch og fødselsdage hos min søde svigerfamilie. Derud over er der altid ting som jeg ikke har styr på! Gammelt forbrugslån og en kronisk sygdom som ingen kan se. Når jeg ser på de veninder jeg har som lever i ‘kaos’ som du gør, og dem er der nu mange af, så ser jeg slet ikke de mennekser som nogen der skal være flove eller skamme sig. Jeg har slet ikke tænkt tanken før nu. Mon mine veninder har det som dig? Mon ikke de har det?
    Men det synes jeg oprigtigt ikke de skal have! Virkelig ikke. Hvorfor er der en rigtig og forkert måde at leve på? Ingen er da perfekt og er det ikke det fede?
    Jeg tror virkelig det handler om hvordan man selv ser det og hvordan man taler til og om sig selv? Vær stolt over alt det du har overkommet og alt det du vil overkomme i fremtiden. Lad vær med at fortryd noget som helst! Du bliver stærkere med tiden og du lærer en masse vinkler på forskellige ting som andre mennesker måske ikke lære.
    Min far var alkoholiker og døde af det for 11 år siden, der var kaos og alt brast da vi mistede ham (da vi ikke følte vi havde kunne hjælpe ham) og jeg skammede mig i mange år over min barndom og de ting jeg endte op med at gøre som 16årig da han forsvandt, men jeg måtte på et tidspunkt beslutte at ingen skulle få mig til at skamme mig! Jeg måtte lære at elske mig selv og respektere mig selv. Mig først! Og det er det sværeste jeg nogensinde hae skulle gøre!
    Elsk dig selv og alt det du indholder! Hvorfor skulle du ikke være god nok? Du bestemmer hvordan du præsterede sig og gør det med stolthed. Og hva så hvis der er kaos? Voks med det og se fordelene. Tænk hvor meget du har lært og oplevet og er kommer igennem som 27 årig. Du kan godt planlægge en masse, men livet sker ligemeget hvad 🙂 Hvad vil du svare næste gang folk spørger hvad der sker i dit liv hvis du skal gøre det på en positiv måde uden flovhed?

  • Du er jo stadig ung… eller det er selvfølgelig en træls ting at sige. Men det ER du jo. Det kan meget vel være, at det ser ud som om alle andre ‘har styr på deres shit’ med deres huse, børn, mænd og hvad der ellers hører med i den samfundsnorm. Men der kan branden-brøle-mig godt være mange uåbnede flyttekasser på den indre front. Det ved man aldrig – for det kan man jo ikke se udefra. Og da slet ikke når en moderne race af kvinder insisterer på, ‘at-have-styr-på-det-hele’ er det nye sort. Det kræver vildt meget energi ‘at-have-styr-på-det-hele’ og det levner ikke plads til selvransagelse og til at træffe autentiske valg, der måske nok virker rodede og kontroversielle – men ikke desto mindre sagtens kan være de rigtige.
    Du er den du er. Og jeg kan fornemme på din blog, at din verden accepterer dig lige netop som dig. Nu mangler du bare at overbevise dig selv om, at det ydre ‘rod’ måske er det, der skal til for at du kan finde din indre ro. Og den er altså mere lækker – den indre. Just sayin’

    Fruappel.bloggersdelight.dk

  • Kære Mathilde.
    Jeg har det på nøjagtig samme måde som dig men en klog veninde sagde fornylig til mig ‘Husk nu, træerne vokser ikke ind i himlen’. Forstået på den måde, at alle mennesker har deres at kæmpe med. Og selvom det på overfladen ser idyllisk ud hos dine veninder, så er det altså kun en overflade og selv de, har deres at kæmpe med. Jeg kender ikke særlig mange gifte par der er lykkelige! For hvad er lykke? Man er jo ikke lykkelig hele tiden? Det kan være at mange af dine veninder tænker, gid de var ligesom dig mht træning og selvdisciplin? Det kan være at nogle ville ønske de havde dit lange hår eller andet? Tro ikke at folk er lykkeligere end dig fordi de har mand, børn og hus. Være tro mod dig selv. Arbejd med dig selv for at kunne sige til dig selv at du er den du er. Når man har oplevet den kæmpe sorg du har, så vil man få nogle ar og nogle tunge sten i sin rygsæk og det kan være meget hårdt at komme igennem. Jeg har selv oplevet meget sorg, har også flyttet meget og har 2 børn med 2 forskellige mænd, så tro mig jeg har også været flov over mig selv men fundet ud af at det ikke nytter og at folk må tænke hvad de vil for jeg kan ikke skrue tiden tilbage. Varmt kram fra mig og tak for dit ærlige indlæg ❤️

  • Kære Mathilde.
    Jeg har det på nøjagtig samme måde som dig men en klog veninde sagde fornylig til mig ‘Husk nu, træerne vokser ikke ind i himlen’. Forstået på den måde, at alle mennesker har deres at kæmpe med. Og selvom det på overfladen ser idyllisk ud hos dine veninder, så er det altså kun en overflade og selv de, har deres at kæmpe med. Jeg kender ikke særlig mange gifte par der er lykkelige! For hvad er lykke? Man er jo ikke lykkelig hele tiden? Det kan være at mange af dine veninder tænker, gid de var ligesom dig mht træning og selvdisciplin? Det kan være at nogle ville ønske de havde dit lange hår eller andet? Tro ikke at folk er lykkeligere end dig fordi de har mand, børn og hus. Være tro mod dig selv. Arbejd med dig selv for at kunne sige til dig selv at du er den du er. Når man har oplevet den kæmpe sorg du har, så vil man få nogle ar og nogle tunge sten i sin rygsæk og det kan være meget hårdt at komme igennem. Jeg har selv oplevet meget sorg, har også flyttet meget og har 2 børn med 2 forskellige mænd, så tro mig jeg har også været flov over mig selv men fundet ud af at det ikke nytter og at folk må tænke hvad de vil for jeg kan ikke skrue tiden tilbage. Varmt kram fra mig og tak for dit ærlige indlæg.

  • Kære kære Mathilde!! Stod i fuldstændig det samme sidste år. Havde en kæreste i fem år, havde kun boet med ham, og så gik det i stykker. Jeg droppede ud af uddannelse, for at skifte til en anden, havde intet sted at bo, flyttede både hjem til min bror og mine forældre, drak mig selv ned hver weekend, gjorde alt det som er HELT NORMALT når der sker ting i sit liv man ikke regner med. Du skal ikke være flov, fyr den af, lev livet og skid hul i hvad andre tænker. Du skal blive dig selv igen. 🙂 god sommer!

  • Dejligt indlæg Matilde. Jeg tror dog at det er en følelse vi allesammen engang imellem har. Følelsen af ikke at passe ind i normalen og forventninger der tilhører ens aldersgruppe eller omgangskreds! Hvor kan det da bare føles skide forkert at være den eneste single pige i ens vennegruppe. Eller forkert at være hende, der aldrig gider drikke alkohol til fest. Eller hvad det nu skulle være! Men kaos er sgu ok – for efter kaos kommer der altid en udvikling og i sidste ende måske lidt ro og styr på ens liv. Og ellers vil jeg skisme altid foretrækker lidt kaos over et kedeligt liv! 😉

  • Nej nej nej nej nej – slap af! Du er 27 og der er masssssser af tid til at nå de ting! Når man først sidder med mand, hus, hund og have, så er der jo ingen vej tilbage – så hænger man på det, resten af sit liv! 27 er jo ingen alder og pludseligt kan alt gå hurtigt! Da jeg var 27 var jeg også single, boede på et lille men skønt kolleie, var ikke færdig med min uddannelse og det eneste rigtige møbel jeg havde var en seng (og jeg ejede INTET køkkenudstyr!)! Hvem siger forresten, at man skal have styr på alt muligt? Det er da også ret fedt at pendle rundt i sit liv i gribe alle de muligheder der kommer:-)

  • Jeg har det på samme måde. Jeg er 19 år gammel, ingen uddannelse eller job eller kæreste og jeg bor på et kollegium.

  • Hørte engang om en gammel indisk vis guru, der forklarede et frustreret menneske – at alt det vi roder rund med indtil vi bliver ca 30 år er bare repetitioner af tidligere liv og gammel karma der dukker op til oprydning. Først efter de 30 får man fuld bestemmelse over sit eget liv :grinning:
    Det gav ret god mening i min verden – dengang og nu.

  • Fedt indlæg. Det er ret forfriskende at løse i en verden/et samfund, hvor mange foregiver at være nogen/noget, de ikke er. Jeg tror, at det du går igennem er helt, fuldstændig normalt – det er bare ikke normalt, eller almindeligt, at fortælle åbent om. Men det er sindssygt vigtigt, der er så mange tabuer i vores samfund, vi skal virke så perfekte – men det er en facade. Prøv at overveje, hvor mange mennesker, der bliver medicineret for depression, angst etc., men som ikke taler åbent om det. Det er svært at løse problemerne, både på et personligt og samfundsmæssigt niveau, hvis vi fortiger dem, og lader som om. Jeg kan forsikre dig om, at selv de venner, du har helt tæt inde på livet også har ting, de går og bakser med. Du skal have stor ros, masser af kram og tak for ikke at lade som om, at livet altid er som at flyde på en lyserød sky. Fortsæt med det, det er så vigtigt i vores voksende, overfladiske samfund!

  • Hvor er du altså skøn! Jeg elsker når du lukker op for dine tanker. Du er da på ingen måde alene med den tanke. Jeg er en af de piger de har kæreste (med fedt job), ejerlejlighed, hund, flot bil, lige blevet færdig med fed uddannelse, jeg mangler bare et drømmejob og så kommer børnene snart. Men jeg tænker sgu også tit; bliver jeg mon nogensinde voksen – altså så voksen at min mor ikke synes hun skal købe ting for mig og at andre voksne synes jeg er voksen. Jeg tror bare det er så banalt som det kan være, vi spejler vores usikkerhed i andre. Men så mangler de andre bare noget andet. Du har jo f.eks en smækker lækker krop og et dejligt job – det har jeg ikke, men jeg gad godt 😉

  • Well, til gengæld har du en blog, er i gang med at skrive en bog og har håndteret mere kaos og ulykke, end hvad gennemsnittet har. Det må også give noget credit, omend ikke mere end den credit, man får for fast bolig, fast mand og børn. I hvert fald som 27-årig.

  • Kære Matilde

    Kaos kan ramme os alle og nogle gange mere end andre- jeg bliver bare så nysgerrig på dine ressourser og værdier. Hvad er det du handler og reagerer på og hvad er det, der sikrer at du ‘ kommet’ ovenpå igen. Hvad er det du kan, når kaosset tager magten?

  • Hvis du ikke har lyst til en kæreste og børn, skal du over hovedet ikke skamme dig over ikke have det! Jeg synes ikke, at de mange ændringer i dit liv er tegn på utjekkethed – tværtimod tager du ansvar for dit liv og din lykke, og good on you!

    Jeg er også typen, der på papiret ikke har tjek på tingene: Jeg sagde mit faste (og nederen) job op og fik en freelancekontrakt med minus sikkerhed, men er så meget sjovere. Min lejelejlighed bærer præg af flytterod, selvom jeg rykkede ind i januar, og don’t get me started on den gigantiske opvask, der lurer i køkkenet. Nogle gange gad jeg godt være lidt mere tjekket, men hey, i det mindste er jeg en original. Og det er du vist også 🙂

  • Du er ikke alene! Er selv 27, har været igang med 3 foreskellig uddannelser uden af afslutte nogen af dem. Om 2 måneder er jeg færdig som elev. Jeg er single og har været det i årevis og jeg har egentlig ikke lyst til at have en kæreste. Jeg har ingen, som i slet ikke, planer om at skal have børn. Men jeg er lykkelig! Jeg har været igennem en masse lort i min barndom og frem til et par år siden, så at kunne sige at jeg er lykkelig i dag er en kæmpe sejre! Men det betyder ikke at andres forventninger til, hvad man burde gøre/have lyst til/håber på, er skide-irritende!

  • jamen Mathilde, det er jo ikke kaos, det er jo livet du beskriver. Hvis du syntes du bliver utilpas af at høre dig selv sige ‘…begynde på en frisk’ mange gange, så overvej om det rent faktisk er det du gør eller har behov for, måske flytter du rent faktisk bare, eller er bare single, eller er bare ikke økonomisk rig. Da du jo på alle måder lader til at være et dejligt, eventyrlysten, og aktiv menneske har du jo slet ikke behov for at sammenligne dig med mennesker der er alle mulige andre steder i livet end du er lige nu. Dine tab i livet er reelle og voldsomme, og sorgen er hos dig, men det er da kun naturligt. Jeg kan godt lide du skriver så åbent om dine følelser, og erkender hvordan sammenligningerne får dig til at føle, men tror egentlig den usikkerhed du beskriver kan forlade dig med en lille indsats. Jeg hepper på dig.

  • nej M, sådan er det ikke. Du er kun 27 og er ved at finde din vej lige så stille. Måske det føles som kaos, men sådan ser jeg slet ikke på det. Fokuser i stedet på at nyde, at du lige præcis har frihed til at finde ud af hvad du mest af alt har lyst til. Det kan tage tid og er okay, men jeg er sikker på du slet ikke er lost. Lad være med at bruge kræfter på at panikke. Der er intet der er forkert, du skal bare finde ud af hvad der er det rigtige for dig og det behøver ikke være kæreste og børn – det kan sagtens vente. Du skal nok finde ud af det. Jeg selv skal være mor om lidt og jeg er 5 år ældre end dig. Og jeg er så glad for det først er nu, det nye liv skal begynde. Før var jeg slet ikke klar og slet ikke da jeg var 27 år. No way. Tag din tid og nyd den, det hele skal nok falde på plads. Kærligt kram herfra

  • Da jeg føler mig beroliget af de andre historier om liv med ‘kaos’ eller i hvert fald mange op og ned turer, vil jeg lige tilføje mit eget eksempel her:
    Jeg begyndte at skrive speciale i januar, efter at min kæreste og jeg lige havde gået fra hinanden i december. Jeg har flyttet ikke mindre end 3 gange i dette forår, jeg er blevet forelsket i én, som, når jeg vurderer efter samfundets normer, er alt for gammel til mig, og jeg har derfor brugt uanede mængder tid på at spekulere over forelskelse, og hvorfor jeg ikke slev kan styre det. Jeg skal aflevere speciale om tre uger, jeg er langt fra færdig, så jeg bruger alle vågne timer på det. Jeg aner ikke, hvad jeg skal bagefter. Jeg bor for første gang nogen sinde alene med mig selv i en lejlighed.
    Og alligevel er jeg super spændt (på den gode måde) på fremtiden, og faktisk også ret taknemmelig for, at jeg lærer så meget hele tiden – både om mig selv, og om at stå ved den, man er, sige tingene som de er, og være okay med at gøre noget anderledes. Jeg er glad på mine søde veninders vegne, der er gravide eller lige har født, og jeg er helt okay med, at det ikke er der, jeg er. På trods af at jeg, ligesom du, også indimellem mærker et stik indeni, der sætter spørgsmålstegn ved mit liv og mine valg…

  • Jeg tror aldrig, at nogen – heller ikke dem, der virker til at have styr på – synes de har et ukaotisk liv. Det må sgu også være kaotisk at stå som 27-årig med mand, hus og børn og vide, at man ikke kan lave det om igen 😉 Jeg, på 22, bor sammen med mine to bedste veninder på 23 og 24. Vi går på studie med en masse på samme alder, som nærmest alle har mødt deres kærester i 7. klasse og som planlægger børn i nærmeste fremtid. Hver fredag går de i en stor bue udenom fredagsbaren, fordi de skal hjem og holde i hånden. Og hver fredag på samme tidspunkt drikker mine veninder og jeg os stangstive i billig vin og sender sms’er, vi fortryder dagen efter. Men ved du hvad – jeg ville ikke have det på nogen anden måde. For det er NU, vi har chancen. Vi kan gøre lige, hvad vi vil. Seriøs kan man sgu altid blive.
    Håber det bedste for dig!

  • Du er bestemt ikke alene! Jeg er 27, snart 28, netop (!!) kommet ud af et 12 år langt forhold, har ingen uddannelse, intet arbejde og ingen lejlighed. Stik den 🙂 Det er en kæmpe rodebutik – men jeg ELSKER det!

    Jeg har længe kæmpet med tankerne om, at alle mine jævnaldrende har flotte uddannelser, voksenjobs, mand og børn – for det ser godt ud udefra. Men jeg er ikke et sted i livet, hvor det er det, jeg vil have – så hvorfor sammenligne mig med dem?

    Jeg ELSKER, at jeg skal tage hul på et helt nyt kapitel. Jeg skal i gang med en uddannelse og jeg skal starte på en frisk i en ny lejlighed, hvor jeg helt selv kan bestemme! Jeg glæder mig til at leve i kaos…. det bliver så pisse sjovt 🙂

  • Jeg kan 100% godt følge dig. Jeg kan også godt nogle gange blive flov over, at jeg ikke er nået længere i mit liv. Selvmom jeg kun er 25 år, kan jag stadig føle mig flov over, at jeg stadig er under uddannelse=fattig, bor sammen med en veninde (jovist i en lejlighed jeg ejer) og så staaaadig er single. Jeg har godt nok kun været single i et års tid, men alligevel føler jeg et pres udefra. Folk spørger, har du ikke mødt nogen endnu, skal du ikke snart have en kæreste, hvorfor er du så kræsen? måske jeg bare ikke vil nøjes med….

    Men sumarum er, at alle er forskellige steder i deres liv. For ville jeg gerne have hus og børn lige nu? nej. Men jeg glæder mig da til den dag jeg kommer 🙂

  • Jeg kan rigtig godt lide det indlæg:-) Jeg bliver så træt af indlæg om dyre designer tasker, og interiør og det perfekte liv. Ingen er perfekte! Jeg har bestemt også rod i mit liv, og jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde at rydde op. Allerhelst ville jeg ønske at jeg kunne tage en ny uddannelse, men det bliver senere i livet, er selv 28 år. Jeg har først nu indset, hvad mine værdier er, og hvad der gør mig glad, og lært at man ikke skal behage alle andre, men starte med sig selv først, ellers bliver man aldrig glad. Tænk over alle de gode ting, du har i dit liv, lejlighed, job, og dette er meget VIGTIGT: Glem, hvad alle de andre tænker om dig. Det kan du ikke bruge til noget, og desuden tænker andre mest på, hvad andre tænker om dem, dvs. du spilder din tid på at spekulere over ngt, som du alligevel aldrig får svar på. Det har jeg øvet mig i, og andres mening betyder mindre og mindre. Alligevel falder jeg i nogle gange, man er vel menneskelig. Jeg tror, at det her med rod i livet, om det er kærlighed, økonomi, job uddannelse eller andet, er langt mere almindelig end du tror. Dog er det ikke ngt, som mange som laver et blog indlæg om det. Det er lidt ligesom facebook, hvor man kun ser facaden.
    Lige en sidebemærkning til det med børn, du nævner selv at du ikke vi have dem og jeg er nok typen, som er vokset op med at det er selve meningen med livet. Jeg er gravid for første gang og lykkelig, men med alderen er jeg begyndt at forstå dem, som ikke vil have børn og jeg syntes ikke at man bliver mindre menneske af det. Desuden skal man kun vælge det til, hvis man virkelig ønsker dem. Desuden er du ung nok til at kunne ændre mening, og hvis du ikke gør, er det helt ok og sådan du har det.

  • Jeg føler ikke rigtig jeg har styr på noget for tiden, og virkelig får fremstammet mærkelige ting når folk spørger hvordan det går og hvad der skal ske i fremtiden. Men hold kæft hvor jeg bare omfavner det, selvom jeg bare mærker livet på godt og ondt lige nu. Er 26 år, og slap kontrollen og alle forventningerne fra andre om hvordan man burde leve for et år siden, samtidig med at jeg er begyndt at arbejde med de gamle dæmoner. Det gør nas, det er forvirrende, men også fedt at vide jeg om 10 år kan se tilbage på en tid hvor jeg tossede rundt og gjorde hvad jeg havde lyst til.

    Giv dig selv et kram! Er der noget jeg har lært, er det at alle har deres problemer og kaos. Og så har jeg efterhånden konkluderet, at voksne heller ikke altid er sikre på de valg de foretager sig. Det hjælper mig lidt nogle gange..

  • fin læsning..vi har alle sammen noget vi kæmper med/mod. De færreste der er så åbne omkring det, så facaden altid fremstår pæn udadtil.

  • Synes du er lidt hård ved dig selv!
    Du har været gennem helvede – det tager tid at lande på sine fødder igen. Efter sådan en omgang – flere omgange, faktisk.
    Tror faktisk du ville se med mildere øjne på det kaos hvis det var en veninde det handlede om og ikke dig selv. Der kan man nogle gange være så ubarmhjertig i sin dom 🙂
    Kram til dig

  • Matilde, selvfølgelig har du kaos i dit liv med de omstændigheder! Det bør der ikke være nogen skam i. Du har ret i vi har skabt et tabu om at have det dårligt, da det virker som om at vi bare selv kan gøre noget for vores lykke. Men sådan er det ikke altid. Jeg tror, dem som er rigtig flove og kan føle det hele er endnu sværere, er mennesker uden grund til det. Mennesker der har alt i deres liv, det ‘perfekte’ liv, men alligevel fylder et tomrum i dem mere og mere. Hvordan forklarer man det? Det er mennesker, der ikke har haft udfordringer og omstændigheder der har givet dem mulighed for at udvikle sig og realisere sig selv. Det har du, og det er der en kæmpe værdi i, husk det!

  • Ingen grund til at være flov over det- jeg er 29 år og har det på samme måde.. Er altid hende der har gang i noget nyt og aldrig med fast fyr! Tror bare vi skal nyde det og tænke lidt mindre over alting 🙂 Hav en dejlig søndag!

  • Jeg håber du ved, at du ikke er alene. Og at andres liv er ikke altid så perfekt som det ser ud udadtil! Jeg ønsker dig alt det bedste i fremtiden <3

Læg en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive publiceret

© 2021 Matilde Trobeck. All Rights Reserved. A GreatSimple website